Begravelseshjælp

ju-dit / Pixabay

Et dødsfald vil altid være en stor sorg og tiden derefter vil være hård og til tider uoverskuelig for familie og pårørende til afdøde. Hvis afdøde i en periode før dødsfaldet har været syg, har der måske været mulighed for at tale om de forskellige aspekter, som forbindes med planlægning af en bisættelse eller en begravelse. Der har været mulighed for at tale om afdødes håb og ønsker i forbindelse med tiden omkring dennes afsked med verden. Samtalen er måske faldet på, hvorledes den afdøde ønskede at dagen skulle foregår, hvilket gravsted denne ønskede, samt om afdøde måske tidligere i sit liv har sørget for en eventuel opsparing, som nu er øremærket til den sidste rejse.

 

Hvis dødsfaldet opstår pludseligt og afdøde måske er ung og havde hele livet foran sig, så er det ikke sikkert at man i familien eller omgangskredsen overhovedet har italesat tanker og følelser omkring bisættelse og begravelse. For slet ikke at tale om økonomi. Hvis du er i tvivl om de økonomiske omstændigheder, som finder sted i forbindelse med en begravelse eller bisættelse kan du med fordel kontakte Aalborg Ny Begravelsesforretning, som har mange års erfaring med at vejlede, rådgive og støtte familie og pårørende til afdøde.

 

Udover at rådgive i forbindelse med den økonomiske situation, kan en bedemand med fordel også bruges som støtte til at besvare spørgsmål omkring emner som praktiske gøremål og tro. Derudover er der mulighed for, at bedemanden kan samle den nærmeste familie til en samtale om de praktiske og økonomiske ting, samt hjælpe familien med at mindes og derved lette arbejdet med at tage eventuelle beslutninger på afdødes vegne, hvis denne ikke har formuleret en sidste vilje. Det kan være en fordel at alliere sig med en udefrakommende i svære situationer, som et dødsfald i nær familie kan være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *